Hybridbiler
Bliv klogere på hybridbiler hos Via Biler
Der findes forskellige former for hybridbiler. Fælles for dem alle er, at de fungerer som en kombination af en elbil og en klassisk benzin- eller dieselbil. De er nemlig drevet af både el og brændstof.
Opsamler energi under kørsel
Når du bremser eller kører ned ad bakke, opsamler hybridbilen via en generator den energi, der ellers ville gå tabt. Energien lagres i bilens hybridbatteri og bruges efterfølgende til at assistere brændstofmotoren. Hybridbiler kører derfor generelt længere pr. liter brændstof end klassiske benzin- og dieselbiler.
Hvornår en hybridbil bruger elmotoren, og hvornår den kører på brændstofmotoren, sker helt automatisk. Bilen skifter selv mellem de to drivkræfter alt afhængigt af kørslen. Ofte vil elmotoren benyttes ved lave hastigheder – fx ved kørsel i byen samt køkørsel – hvor en klassisk benzin- eller dieselmotor som regel bruger mere energi. Det er derfor også særligt på disse ture, at hybridbilen har sine fordele og giver et lavere benzinforbrug. Samtidig er den grønne ejerafgift lavere på hybridbiler end på klassiske benzin- og dieselbiler.
En anden fordel ved en hybridbil er, at du ikke skal bekymre dig om opladning og rækkevidde, på samme måde som hvis du kører i en elbil. Løber du tør for el, kan du nemlig altid oplade en hybridbil med klassisk brændstof, og du kan hurtigt komme videre uden at skulle vente på, at bilen oplader.
Forskellige former for hybrid
De tre primære varianter af hybridbiler er mild-hybrid (MHEV), hybrid (HEV) og plug-in hybrid (PHEV). Alle hybridtyperne har mindst to typer af drivlinjer og fremdriftsmidler, men varierer i forhold til hvor meget kørsel, der foregår på el, og hvorvidt de kan oplades via kabel.
Mild-hybrid (MHEV)
I en mild-hybridbil skal du aldrig tænke på opladning, da bilens hybridbatteri oplades af bilens bevægelsesenergi under kørslen. En mild-hybrid er – som navnet afslører – en mild form for hybrid. Mild-hybridens elmotor kan nemlig ikke selv trække bilen, men fungerer udelukkende som hjælp til brændstofmotoren. Det giver dig en bedre brændstoføkonomi end i en klassisk benzin- eller dieselbil.
Almindelig hybrid (HEV)
Når du sætter dig bag rattet i en almindelig hybridbil, opdager du hurtigt, hvor støjsvag bilen er på vejen. En almindelig hybridbil skal ligesom en mild-hybridbil aldrig lades op, men blot tankes som enhver klassisk benzin- eller dieselbil. Hybridbilen oplader sig selv under kørsel og skifter derefter helt automatisk mellem kørsel på el og kørsel på benzin eller diesel. Hybridbilens batteri opsamler bremseenergien og bruger det under kørslen.
En hybridbil kører op til 50% af tiden på el og har automatgear, hvilket giver dig komforten ved en glidende og bekvem kørsel – særligt i byen og ved køkørsel. Du kan køre en hybridbil på samme måde, som du kører en benzin- eller dieselbil. Med små justeringer i dit køremønster vil du dog kunne opnå en bedre brændstoføkonomi.
Plug-in hybrid (PHEV)
En plug-in hybridbil har et større batteri end en almindelig hybridbil og kan dermed køre længere på ren el. Plug-in hybriden kan tankes med klassisk brændstof, men kan også – som en ren elbil – lades op via en ladestander.
En plug-in hybrid bruger først den strøm, der er lagret i batteriet, hvorefter den slår over på brændstof. På kortere køreture, hvor batteriets strøm kan dække hele køreturen, vil du dermed kunne køre hele turen på ren el. Derudover vil brændstofmotoren hjælpe elmotoren, hvis der under kørslen opstår behov for mere effekt, end batteriet kan give. Til det daglige behov kan en plug-in hybridbil således fungere som en elbil – men uden at du er begrænset i forhold til lademulighed, rækkevidde og effekt.
Vores udvalg af hybridbiler
Leder du efter din første – eller næste – hybridbil, har vi hos Via Biler et bredt udvalg inden for vores nybilsmærker. Se vores udvalg og find din hybridbil herunder.
Opladning af plug-in hybrid
Når du skal oplade din plug-in hybridbil, foregår det på samme måde som opladning af en almindelig elbil. Du kan enten benytte de offentlige ladestandere, som der kommer flere og flere af rundt omkring i Danmark, eller du kan anvende en ladestation, som du får installeret hjemme hos dig selv. På den måde kan du eksempelvis oplade din plug-in hybrid natten over, så den er fuldt opladt og klar til den daglige køretur om morgenen.
Har du spørgsmål om hybridbil?
Skriv til os her, så vender vi tilbage til dig.