Ladestander i Danmark

Opladning af din plug-in hybrid eller elbil

Ligesom du i en benzinbil skal sørge for, at der er benzin på bilen, når du skal køre – og overveje, hvor du eventuelt kan tanke undervejs – skal du i en elbil eller plug-in hybridbil sørge for, at der er strøm på bilen.

Strømmen får bilen gennem opladning, enten hjemme hos dig selv via din egen ladeboks, på din arbejdsplads eller igennem en offentlig ladestation.


Clever

Uanset om du kører lidt eller meget, bor i hus eller lejlighed, eller om du vil eje eller leje en ladeboks, har Clever en ladeløsning til dig.


Norlys

Mangler du en ladeboks til din elbil? Norlys tilbyder en samlet ladeløsning, og de hjælper med alt fra bestilling til installation.

Opladning via ladeboks hjemme

Når du køber en plug-in hybrid eller en elbil, er det fornuftigt at få installeret din egen ladeboks i dit hjem. Ofte vil man placere ladeboksen i garagen, hvor bilen alligevel står natten over. Bilen kan dermed oplades om natten, så den altid er klar til dagens køreture om morgenen.

I nogle tilfælde følger der en ladeboks med bilen, når du køber den, og nogle gange skal du købe ladeboksen særskilt. Der findes flere producenter af ladebokse, og hvilken du skal have afhænger af den bil, du har valgt. Det vil altid være en god idé at forhøre dig hos bilforhandleren, når du køber bilen.

Installation af ladeboksen udføres af en autoriseret elektriker, så sikkerheden er i orden, og bilen oplades korrekt – og så der også er strøm til resten af husholdningen.

Opladning via ladestation

Har du ikke en ladeboks derhjemme, eller skal du på en længere tur, der kræver opladning undervejs, findes der rundt om i landet efterhånden mange ladestationer. Der er flere online oversigtskort, der giver dig overblik og mulighed for at finde den ladestation, der er tættest på dig. Se eksempelvis ladestationernes placering hos Clever eller E.ON, eller find en samlet oversigt hos PlugShare.

Når du vælger ladestation, skal du være opmærksom på, hvilken type af stik din bil har. Det er nemlig ikke alle stiktyper, der kan forbindes med alle ladestationer. På de fleste oversigtskort er der heldigvis noteret de stiktyper, som kan bruges ved hver ladestation.

Betaling ved ladestationer sker enten via kreditkort eller via et abonnement, der giver dig adgang til en specifik udbyders ladestandere.

Et lille tip er at stoppe opladningen, når batteriet er 80% opladt. De resterende 20% lader meget langsommere end de forudgående, så kan du klare dig med 80%, slipper du for en del ventetid. Lad hellere bilen op over flere omgange.

Opladning via normal stikkontakt

Det er muligt at oplade din plug-in hybrid- eller elbil via en normal stikkontakt og et nødladekabel. Denne form for opladning tager dog lang tid og medfører en risiko for overophedning på grund af den høje belastning af elnettet. Den frarådes derfor af Sikkerhedsstyrelsen.

Hvor ofte skal en elbil oplades?

Størstedelen af elbiler har nu så god en rækkevidde, at de fleste vil have strøm nok til den daglige køretur til og fra arbejde med en opladning natten over. Da rækkevidde og opladningshastighed varierer fra elbil til elbil baseret på blandt andet batteriets størrelse og bilens vægt, er det dog godt at være opmærksom på disse i forhold til dit daglige kørselsbehov, når du køber elbil.

Du kan selv forlænge rækkevidden på din elbil eller plug-in hybrid ved at tilpasse din kørestil, så du kører mindre aggressivt og med lavere hastighed. Herved bruger bilen mindre strøm og kan således nå længere på en opladning. Derudover kan du overveje, hvilket udstyr såsom sædevarme du har tændt i bilen, da dette bruger af bilens strøm. Sidst men ikke mindst bruger batteriet ekstra meget strøm ved motorvejskørsel frem for ved kørsel på landevej. Der er således en del rækkevidde at hente, hvis du tænker dig om og planlægger din køretur herefter.

Skal du på en længere køretur, kan du supplere med opladninger på offentlige ladestandere. Batteriet i en elbil har godt af sjatladning, så hvis det passer bedst ind i din køretur med små opladninger, skal du ikke være bekymret. Udover de normale ladestandere opsætter udbydere såsom Clever og E.ON flere og flere hurtigladere og lynladere, der giver 200 km kørsel på 60 og helt ned til 10 minutter, så du kan komme hurtigt videre på din tur.

Har du spørgsmål om opladning?

Skriv til os her, så vender vi tilbage til dig.


 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende e-mails med tilbud, konkurrencer og nyheder fra vores bilhuse. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via nyhedsbrevet.

Fordele ved en ladestander til hjemme

At have en ladestander installeret derhjemme giver dig ikke kun større fleksibilitet, men også en række praktiske fordele. For mange elbilejere er det at have en egen ladestander en nødvendighed for at få hverdagen til at fungere.

Bekvemmelighed

Med en ladestander derhjemme kan du oplade din bil, mens du sover, arbejder eller laver andre dagligdagsopgaver. Det betyder, at din bil altid er klar til brug, når du skal afsted, og du slipper for at bruge tid på at finde en offentlig ladestation.

Hurtigere opladning

En dedikeret ladestander til hjemmebrug tilbyder typisk hurtigere opladning sammenlignet med almindelige stikkontakter. Det betyder, at du kan oplade din bil hurtigere og mere effektivt. Hos Via Biler hjælper vi dig med at vælge den ladestander, der passer bedst til din bils batterikapacitet og din daglige kørselsafstand.

Valg af den rette ladestander

Der findes mange forskellige typer ladestandere, og det kan være svært at vide, hvilken der er den rigtige for dig. Hos Via Biler hjælper vi dig med at finde præcis den løsning, der passer bedst til dine behov. Vi tager højde for flere faktorer:

Biltype og batterikapacitet

Nogle biler kræver mere strøm og oplades hurtigere end andre. Vi rådgiver dig ud fra din bilmodel, så du får den ladestander, der kan oplade din bil mest effektivt.

Kørselsmønstre

Hvor meget du kører dagligt, har betydning for, hvilken type ladestander du skal vælge. Har du lange daglige køreture, eller er det kun korte ture, du kører? Vi hjælper dig med at finde den rette balance mellem opladningshastighed og pris.

Boligens elektriske forhold

Ikke alle boliger er ens, når det kommer til elinstallationer. Vi sørger for at tage hensyn til dine nuværende elinstallationer, så du får en sikker og optimal installation.

Køb af ladestander

Fordele ved at købe ladestander

Ejer du din ladestander, har du fuld kontrol over den. Det betyder, at du kan tilpasse den efter dine behov og opgradere, når det er nødvendigt. Desuden slipper du for løbende lejeomkostninger, hvilket kan være en fordel, hvis du planlægger at bruge den over en længere periode. Over tid kan ejerskab være en billigere løsning, da du kun betaler for selve installationen og vedligeholdelse.

Ulemper ved at eje

Omkostningerne ved at købe en ladestander kan være høje, og der kan være ekstra udgifter til installation og opgraderinger. Hvis teknologien ændrer sig hurtigt, kan det også være, at din ladestander bliver forældet, og du skal investere i en ny.

Leje af ladestander

Fordele ved at leje ladestander

Lejer du en ladestander, er de indledende omkostninger typisk lavere. Desuden står leverandøren ofte for vedligeholdelse og opgraderinger, hvilket sikrer, at du altid har adgang til den nyeste teknologi uden ekstra investeringer.

Ulemper ved at leje ladestander

Selvom lejeomkostningerne kan være lavere i starten, kan de over tid overstige prisen for at eje. Lejeaftaler kan også have bindinger, der gør det svært at skifte leverandør.