Via Bilers miljøpolitik

Hos Via Biler arbejder vi på at reducere vores miljøbelastning så meget som muligt i alle afdelinger af virksomheden, og derved har vi et stort fokus på både miljø- og arbejdsmiljøforhold. I den forbindelse har vi etableret et miljøledelsessystem og en miljø- og arbejdsmiljøorganisation.

Disse forhold øger kendskabet til, og bevidstheden om, miljøforhold og opmuntrer til miljøbevarende initiativer, såvel individuelt som på virksomhedsniveau.

Via Biler ønsker at fungere i et positivt samspil med sine omgivelser og interessenter, og samtidig sikre medarbejdernes trivsel og et sundt arbejdsmiljø. Derfor vil vi via vores miljøledelse sikre, at bindende forpligtelser altid overholdes og at vi løbende forbedrer vores miljøledelsessystem således at miljøpræstationen styrkes.

Erik Rasmussen, Adm. Direktør i Via Biler

Via Biler vil i det daglige arbejde for

  • at affaldsprodukter fra produktionen ikke er til gene for miljøet, men genanvendes i videst muligt omfang
  • at beskytte miljøet, herunder at forebygge forurening
  • at sikre en optimal udnyttelse af ressourcer og hjælpestoffer for løbende at optimere vores miljøpåvirkninger
  • at lade miljøparametre indgå som en væsentlig faktor ved iværksættelse af nye aktiviteter og indkøb af materialer og kemiske produkter
  • at alle medarbejdere inddrages i miljøledelsen, så arbejdet med miljø- og arbejdsmiljøforhold bliver faste og positive elementer i dagligdagen

Via Biler miljøcertificeringer

I dag er størstedelen af Via Bilers værksteder miljøcertificeret: Toyota Aarhus Nord, Toyota Aarhus Syd, Ford Aarhus Vest, Toyota Silkeborg, Ford SkanderborgToyota Amager, Toyota Brøndby samt Toyota Valby 

Vi arbejder på at få vores Volvo afdeling i Vallensbæk certificeret i 2021.

 

I 2019 deltog Via Biler i SDG Accelerators UNDP-program, der har til formål at accelerere små og mellemstore danske industrivirksomheders arbejde med at udvikle nye produkter, tjenester og forretningsmodeller og dermed bidrage til Verdensmålene.

For at bidrage til verdensmålene udviklede Volvo og Via Biler sammen en løsning, hvor reservedele sendes frem og tilbage i genanvendelige bakker. Løsningen er nu implementeret hos Via Biler Volvo i Vallensbæk og kommer til at spare os for helt op til 6 ton emballage om året.

Læs mere om projektet her.