Toyota Prius vinder Årets Bil i Nordamerika 2024
Den helt nye og femte generation af Toyota Prius er netop blevet kåret til Årets Bil i Nordamerika 2024. Det står klart, efter en jury bestående af 50 førende journalister fra USA og Canada efter flere 100 timers test og hele tre stemmerunder nu har valgt vinderen af den ærefulde titel. Prius var i slutningen af i fjor også i finalen til kåringen af Årets Bil i Danmark 2024.
Den nyeste generation af hybridbilens moder, Toyota Prius, er netop blevet kåret til Årets Bil i Nordamerika 2024. Dermed markerer femte generation af Toyotas ikoniske model sig igen stærkt i en kåring om at være årets bedste bil. Prius var således også i finalen i slutningen af i fjor til kåringen af Årets Bil i Danmark 2024.
Det er især designet på den nye Prius samt den effektive hybridteknologi, der ved kåringen af årets bedste bil i Nordamerika gør forskellen for den 50 mand store jury bestående af førende biljournalister fra USA og Canada.
"Toyota Prius har gennem tiden været offer for så mange vittigheder om dens design, at den nye er uigenkendelig - og forbløffende attraktiv. Bilen har stadig en stærk brændstoføkonomi, som altid har været kendetegnet for Prius, og plug-in hybridudgaven har fået meget længere rækkevidde på el. Jeg forventer, at den nye Prius appellerer til en helt ny kundegruppe," siger John Voelcker, der er biljournalist på magasinet Car and Driver og tidligere har været redaktør på de store medier Green Car Reports, Wired og Popular Science.
Den nye Prius, der i Danmark udelukkende kan fås som plug-in hybrid, har en elektriske rækkevidde på op til 86 km takket være et nyt 13,6 kWh litium-ion batteri med højere energitæthed.
Det er ikke første gang, at Prius hiver hæderen hjem ved kåringen af Årets Bil i Nordamerika. Det skete også ved i 2004, hvor anden generation af Prius også satte alle andre konkurrenter til vægs. Kåringen i 2024 vækker naturligvis stor begejstring hos Toyota.
"Vi er glade for, at juryen er enige om, at den helt nye Prius er et exceptionelt køretøj. Kombinationen af et forførende design og klasseledende brændstofeffektivitet gør Prius helt unik, og det er imponerende, at Prius efter næsten 25 år fortsat sætter sit præg på verden og tilbyder kunderne en fantastisk mulighed for at reducere udledningen af CO2," siger koncerndirektør Mike Tripp fra Toyota i Nordamerika.
Der var i alt tre finalister i kategorien til Årets Bil i Nordamerika 2024, som udover vinderen Prius talte Hyundai Ionic 6 og Honda Accord.
Foto: Lars Krogsgaard