Job hos Via Biler

Arbejd med os - ikke for os

Ledige stillinger:

Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv

Hos Via Biler handler det ikke kun om biler - det handler i høj grad også om mennesker. Vores mission er at skabe langvarige forhold til vores kunder, leverandører og medarbejdere. Og det gør vi gennem vores værdier: Målrettet, umage, glæde og hjælpsomhed.

Vi lægger stor vægt på ærlige og loyale kollegaer, som aktivt tager del i virksomheden og tager ansvar for det arbejde, som de udfører. I fællesskab og med respekt for hinanden løser vi arbejdsopgaverne – og deler gerne ud af vores viden.

Vi har en god og fri omgangstone, som inspirerer vores medarbejdere til at komme frem med meninger, gode ideer og innovative løsningsforslag. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt, rart og udfordrende sted at arbejde – hver dag!

Bliv lærling hos Via Biler

Har du lyst til en hverdag fyldt med biler, teknik, håndværk og IT? Og til altid at være først med den nyeste viden om biler - i en branche, der udvikler sig i topfart?

Så er en læreplads som mekaniker eller pladesmed måske det helt rigtige for dig. Hos Via Biler tager vi hvert år lærlinge ind på vores mange værksteder i Østjylland, Storkøbenhavn og på Fyn og tilbyder forløb som både mekaniker og pladesmed. Skal du med på holdet?